Stiftende generalforsamling
De første vedtægter blev vedtaget på den stiftende generalforsamling den 10. november 1979 på Sevel Kro. Efterfølgende ændringer af vedtægterne har kun haft kosmetisk karakter, men Landsforeningens bestyrelse har lægger op til en modernisering af vedtægterne på generalforsamlingen den, Kr. Himmelfartsdag, torsdag den 25. maj 2006.
I den stiftende generalforsamling i 1979 deltog 11 kvægbrugere samt landskonsulent Herluf Bruun og assistent Hans Luxhøj fra Landbrugsorganisationernes faglige Landscenter i Viby (nu Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Skejby). Landskonsulent Herluf Bruun blev BBK’s første landskonsulent, mens Hans Luxhøj gennem alle årene – indtil han gik på pension 1. januar 1994 – fra Landskontoret for Kvæg i Viby og senere Landscentret i Skejby, var Landsforeningen en stor støtte i såvel faglige spørgsmål som praktiske forhold. Fra 1994 til 2005 stillede Hans Luxhøj sig beredvilligt til rådighed for Landsforeningen og dens bestyrelse – specielt ved avlsmæssige spørgsmål. I 1997 blev Hans Luxhøj udnævnt til æresmedlem af Landsforeningen.
Den nyvalgte bestyrelse på den stiftende generalforsamling konstituerede sig med driftsleder Aksel Dahl Jørgensen, Frijsenborg, som formand, og Finn Jensen, Sevel som næstformand. Øvrige bestyrelsesmedlemmer var
Holger Hansen, Velling,
Svend Hansen, Ebeltoft og Poul B. Sørensen, Sindal. Sidstnævnte blev Landsforeningens mangeårige kasserer og sekretær – kasserer til 1991 og sekretær til 1990. Aksel Dahl Jørgensen blev æresmedlem i 1997,
Svend Hansen i 2001 og Poul B. Sørensen i 2001.
Personer i BBK
Du får en opdateret oversigt over de personer, der gennem årene har været involveret i ledelsen af Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark, ved at klikke her.
|