|
BLÅ tyre har X-factor – og matcher dine malkekøer
Dansk Blåkvæg er mælkeproducentens foretrukne race til at krydse med malkekøer!
Det er fordi:
1. BLÅ-X slagtekalvene opnår den højeste klassificering af alle krydsningskombinationer – uanset, om kalvens mor er RDM, DH-SDM, Jersey eller DRH
2. Den daglige nettotilvækst er ret ens for de forskellige krydsningskombinationer – BLÅ-X kalvene er godt med!
3. Kælvningsforløbet for BLÅ-X svarer til forløbet hos andre krydsninger, hvor de tunge kødkvægsracer indgår. BLÅ har en kort drægtighedsperiode sammenlignet med andre racer. Det gælder også ved BLÅ-Xkalve
4. Dem, der har prøvet flere kødkvægsracer til krydsning, oplever, at BLÅ-X kalvene klart topper med hensyn til roligt temperament og så har kalvene god appetit = god drikkelyst
5. Fodereffektivitet = lavt foderforbrug er et aktuelt fokusområde for alle husdyrprodudcenter. På individprøven på Aalestrup Avlsstation har BLÅ-tyrene som gennemsnit det laveste foderforbrug af alle kødkvægsracer. De racer, vi normalt sammenligner os med bruger 13 til 21 procent mere foder pr. kg tilvækst end BLÅ
6. BLÅ-X kalvene har fin knoglebygning med tilsvarende højere kødprocent – BLÅ-X er klar til den dag, slagterierne afregner for "kg kød" i stedet for "kg knogler + kød".
Alle disse forhold gør, at professionelle slagtekalveproducenter foretrækker BLÅ-X kalve og gerne betaler en god overpris – hvis ellers, de kan få fat i dem!
Stort udbud af BLÅ tyre til inseminering Blåkvæg Danmark har ansvaret for sæd af BLÅ tyre til inseminering via VikingDanmark. Der er dels sæd af danske tyre, men også sæd af tyre fra Storbritannien, hvor vi i British Blues har en blå population, der imødekommer vore krav om lette kælvninger, gode lemmer og god bevægelse sammen med en overlegen kødansætning (uden at være ekstrem). Se listen af insemineringstyre HER
08.02.2011 Ny dansk insemineringstyr med gode avlsværdital til krydsning, se Høgelund Franchi HER |